Logo

Rødbedesuppe - Borsjtj

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

til 4 personer

500 g rødbeder
2 store gulerødder
½ lille selleri
200 g hvidkål
2 store løg
500 g oksekød
2 spsk smør
ca. 2 l god oksebouillon
2 spsk rødvinseddike
2 laurbærblade
salt, peber og lidt sukker
et bundt persille og et bundt dild
cremefraiche

Grøntsagerne gøres i stand og snittes fint.
Riv rødbeder og gulerødder på den grove side af råkostjernet.
Gem en af rødbederne, den skal i suppen til sidst.
Selleri skæres i fine tern, hvidkålen snittes og løgene hakkes.
Oksekødet skæres i små mundrette stykker.
Smelt smørret i en stor gryde, og brun kødstykkerne.
Kom grønsagerne ved og lad dem stege med, til de begynder at falde sammen og blive bløde.
Tilsæt bouillon, eddike, sukker og laurbærblade samt salt og peber.
Bind persille og dild sammen til en krydderbuket, og kom den med i gryden.
Kog suppen op, og lad den så simre for svagt blus, til kødet er ganske mørt, ca. 1 time.
Tag krydderbuketten op, og smag suppen til.
Måske mangler den lidt ekstra kødkraft, lidt sukker eller en smule eddike.
Endelig rives den sidste rødbede og kommes i gryden.
Den er med til at give suppen den smukke røde farve og skal ikke koge, blot varmes igennem.
Suppen serveres rygende varm med en klat cremefraiche i hver portion.

Traditionelt tilbehør er pirogger - små trekantede dejpakker med fyld af for eksempel hakket kød, hårdkogt æg og dild.
Men lune flûtes kan nu også gøre det.
Man kan diskutere, om det er nødvendigt at drikke noget til suppe. Men hvis der er fest i gaden, kan man godt klemme en vodka ned.
Dog er det en god ide at spille balalajka og synge en mængde vemodige russiske sange.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 1.804 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her