Logo

Broccoli- og kartoffelsuppe 2

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Broccoli- og kartoffelsuppe 2

 

Hvad smager bedre en kølig dag end en rygende varm skål slippe? Denne cremede broccolisuppe giver desuden masser af energi. Billig mad

• Broccoli har et højt indhold af betakaroten og C-vitamin.

• Kartofler er fedtfrie og indeholder fibre og kulhydrater.

Forberedelse 15 min. Tilberedning 25 min. 4 portioner

 

# Råvarer til Broccoli- og kartoffelsuppe:

1 spsk smør eller margarine

1 stort løg (ca 2½ dl hakket)

2 fed hvidløg (finthakkede)

1 tsk tørret dild

500 g broccoli (kun buketterne)

7½ dl hønsebouillon

4 kartofler (skrællede og i tern: 5 dl)

2½ dl fløde 13%

¼ tsk sort peber

½ tsk salt

2½ dl reven mager ost

*

 

Fremgangsmåde:

1 Smelt smør i en gryde, og svits de hakkede løg under omrøring, til de er klare ca. 3 min.

Tilsæt hvidløg og dild, og steg det med ca. 1 min.

 

2 Læg broccoli og kartofler i gryden, hæld bouillonen på, og bring det i kog.

Dæmp varmen, og lad det simre delvist dækket med låg, til grønsagerne er møre ca. 10 min.

 

3 Kør suppen i foodprocessoren, til den er ensartet i konsistensen.

Hæld suppen tilbage i gryden.

 

4 Tilsæt fløde, salt og peber, og varm igennem ca. 5 min.

Rør 2 dl reven ost i, og rør rundt, til den er smeltet.

Hæld suppen op i tallerkener, og drys resten af osten over.

Server straks.

 

Tips & råd

 

Supper er gode at gratinere på forskellige måder. Man kan gratinere med ost alene, med ost og brød eller med butterdej. Brug gerne ovnfaste portionsskåle. Et festligt alternativ er at dække de fyldte skåle med butterdej og bage dem i ovnen. Hvis suppen serveres som for- ret, kan du ridse gæsternes navne i dejen som et anderledes bordkort. Suppen holder sig desuden varm længe.


Broccoli- og kartoffelsuppe 2 

De fleste supper kan fryses, men tænk på, at væske udvider sig ved frostgrader. Vælg derfor frostbokse af plast i stedet for glasskåle.

 

VARIATION: Prøv at bruge røde kartofler til suppen.

Den får da en smuk farve og en lidt anderledes smag.

 

PR. PORTION: Kalorier 412 = 1732 Kilojoule

Kulhydrat 33 g Protein 28 g Fedt 18 g (39%) Fibre 8 g

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.984 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her