Tilpasset camping og Trangia sæt - Når I skal have noget der er godt for romantikken. Resultatet er flot, og opvasken er minimal.
150 g røget laks i skiver
2 dl cremefraiche
½ udstenet agurk
Et par kviste dild
½ citron
Salt og peber
Evt. lidt finthakket kapers
Tilbehør:
2 tomater
Lidt olie
Lidt persille
Sukker, salt og peber
Plus 40 cm husholdningsfilm eller alufolie
Cremefraiche blandes med citronsaft, hakket dild, kapers, salt og peber.
Husholdningsfilmen lægges på et spækbræt, og derpå lægges lakseskiverne.
Cremefraiche-blandingen lægges på den ene halvdel af laksen.
Den udstenede agurk skæres i stænger og lægges på cremefraiche-blandingen.
Rul laksen og ingredienserne sammen til en "roulade".
Rul ikke filmen med ind i rouladen, men brug den som støtte.
Hvorefter rouladen kommes i køleboksen til den skal bruges.
Skæres på skrå og anrettes portionsvis.
Tomaterne skæres i små tern og blandes med olie og persille i en lille skål og smages til med lidt salt, peber og sukker.
Tips: Brug eventuelt den lille gryde som skål.
Brug en ske til at udstene agurken med.