Logo

Ros til ris - risotto for fremtiden

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Risotto-to-go bliver den næste hotte trend ifølge Dictionary of the Future (Faith Popcorn, amerikansk marketingguru). Jeg tror ikke på risotto i papbægre, men hvorfor skulle en af Italiens nationalretter ikke blive lige så hot som pizza og pasta, smagen fortjener det.

Risotto kræver en speciel ris, fx Arborio eller Vialone Nano, som er endnu bedre til at opsuge væde uden at koge ud.
Desuden bruges finthakket løg, bouillon, evt. et glas vin samt urter efter eget ønske. Fyldet kan varieres på utallige måder, fx med tørrede svampe.

Risotto med svampe
Til 2-4 personer (hovedret el. forret):

20 g tørrede karljohansvampe
40 g smør og 1 spsk olivenolie
1 finthakket løg
200 g risottoris (helst Vialone)
1 stor spsk finthakket rosmarin
1 glas tør hvidvin
ca. 1 liter hønsebouillon
4 spsk høvlet parmesan

Læg svampene i blød i en skål med lunkent vand, ca. ½ time.

Svits løget blidt i olie, tilsat halvdelen af smørret.

Rør rosmarin i, dernæst risene, og vend dem godt rundt.

Spæd med vin, og lad den koge væk, før du tilsætter hed bouillon, en dl ad gangen.

Efter 10 minutter røres afdryppede, hakkede svampe i risen samt 1-2 spsk siet udblødningsvand fra svampene.

Kogetiden er 20 minutter i alt, og lige før servering røres resten af smørret og parmesan i risottoen.

Tørrede svampe udelades, hvis du får fat i friske karljohan, rist dem i smør, og bland dem i risottoen før servering.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 3.080 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her