Friterede fjordrejer og nye kartofler med grillet, marineret peberfrugt
Det er et kæmpearbejde at pille fjordrejer, men friteres de med hoved, hale og skal er de nemme at have med at gøre og faktisk også utroligt lækre, så server fjordrejerne på denne måde, når der ikke er tid til at pille dem. Retten her kan serveres til frokost eller som forret.
# Ingredienser
400 g fjordrejer
300 g kartofler
4 røde peberfrugter
3 spsk extra jomfru olivenolie
2 spsk æbleeddike
1 potte kørvel
Lidt hvedemel og olie til fritering
* Tilberedning
Kog kartoflerne møre og køl af. Skær i skiver eller halve.
Grill peberfrugterne i ovnen, til skindet begynder at sprække og får blister.
Kom dem straks i iskoldt vand og flå skindet af. Fjern også frøene.
Skær kødet i brede strimler og vend dem i en skål med olivenolie og æbleeddike.
Lad peberfrugterne marinere, gerne et par timer
Opvarm fritureolie i en gryde og vend fjordrejerne i lidt hvedemel.
Steg fjordrejerne gyldne i den hede olie.
Afdryp ganske let og drys med salt.
Anret peberfrugterne på en tallerken med kartoflerne ovenpå.
Fordel de rygende varme rejer og drys med kørvel.
Server straks.