Logo

Østers i sprød brød-raviolo med citron-persillemarmelade

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sprødt, sprødt, mere sprødt, lækkert - og med en østers som findeløn i sprødhedens midte. Sprød appetizer.
 
4 østers
8 skiver brød med en sej, kompakt krumme udstukket i en diam. på 5 cm
2 æggehvider
1 økologisk citron
rørsukker
vand
1 spsk fintsnittet bredbladet persille
4 persilleblade
200 g klaret usaltet smør
 
Skræl citronen v.hj.a. en tyndskræller og skær i tynde strimler.
Fjern alle hvide hinder v.hj.a. en meget skarp kniv og hak citronkødet groft.
Bring citronkød og -skaller i kog med sukker og vand (begge dele justeres undervejs alt efter citronens beskaffenhed) og kog det helt mørt og tykt.
Afkøl og vend med snittet persille umiddelbart inden servering.
 
Åbn østersene og skrab dem ud.
Fjern skægget og tør østerserne i et klæde, så al overskydende væde er væk.
Læg 4 brødskiver på køkkenbordet og stryg dem med æggehvide.
Placer en østers på hver brødskive tillige med persilleblade og dæk med de resterende brødskiver. Tryk godt sammen.
Friter raviolierne sprøde i smørret og dryp af på fedtsugende papir umiddelbart inden servering.
Kom en smule citron-persillemarmelade på toppen af raviolierne og server.
 
Thomas Rode . Foto: Birger J. Storm
Copyright Smag & Behag 2003-10

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.218 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her