2 personer
250 g torskefilet
4 skiver bacon
2 røde peberfrugter
1 gul peberfrugt
½ dl sorte oliven
2 fed hvidløg, presset
olivenolie
balsamico
salt og peber
2-4 ciabattaboller
evt. hvidløgssmør
Torskefileterne renses, duppes helt tørre og krydres med salt og peber. Omvikl dem med baconskiverne,- de kan evt. fastgøres med tandstikkere. Placer fisken på en rist over en bradepande beklædt med bagepapir. Bag fisken ca. 15 minutter i en 220ºC varm ovn. Hold godt øje med fisken, den må ikke blive altfor mørk. Peberfrugterne befries for stilk og frøstol og snittes i strimler på langs. Opvarm lidt olie på en pande og steg strimlerne ved ret høj varme, de må gerne blive lidt sorte. Strimlerne vendes med lidt ekstra olivenolie og presset hvidløg, dryppes med balsamico og drysses med salt og peber. Fordel de sorte oliven herover. Peberfrugterne kan serveres både lune og kolde. Byd lune ciabattaboller og koldt hvidløgssmør til retten.