Logo

Lynsyltede sild

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Lynsyltede sild

 

Som navnet antyder, er de dejlige sild lynhurtigt tilberedt, og de smager skønt både til frokost med rugbrød eller som et aftenmåltid med kogte kartofler.

Arbejdstid: 20 min. Kogetid: 8 min. Trækketid: mindst 2 timer. 4 personer.

 

#

4 ferske sildefileter

2 rødløg

2 gulerødder

1½ cm frisk peberrod

1½ dl klar lagereddike

½ dl vand

75 g sukker

½ tsk salt

Tilbehør:

1 bundt dild

rugbrød eller kogte kartofler

*

 

SKÆR sildefileterne midt over på den lange led, og skær finnerne af.

Tør fileterne med køkkenrulle, og læg dem i et dybt fad.

 

SKÆR rødløg, gulerødder og peberrod i meget tynde skiver.

Giv eddike, vand, sukker og salt et opkog i en gryde.

Kom grønsagerne i lagen, og kog op igen.

Hæld den kogende lage over sildene.

Ryst fadet, så lagen kommer godt ned mellem sildene.

Lad sildene køle af i køleskabet og trække i mindst 2 timer.

Tag sild og grønsager op af lagen, og server sildene med frisk dild og rugbrød eller kogte kartofler.

 

TIPS: Sildene kan holde sig i 2-3 dage i køleskabet.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 4.328 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her