Med en mikroovn kan
denne svenske klassiker hurtigt sættes på bordet.
2-4 personer.
Arbejdstid: 20 min. Mikroovnstid: 18 min.
#
1 løg
10+10 g smør
500 g kartofler
1 dåse ansjosfileter
friskkværnet peber
1 dl fløde 9%
1 spsk rasp
*
Pil løget, og snit
det fint.
Læg løg og smør i en
mikroovnsegnet skål, og giv det 3 min. under låg i mikroovnen ved fuld effekt.
Skræl kartoflerne,
og riv dem groft.
Læg kartoflerne
lagvis med løg, afdryppede ansjosfileter og friskkværnet peber i en
mikroovnsskål. Start og slut med kartofler.
Rør 1-2 spsk
ansjossaft i fløden, og hæld den over.
Drys med rasp, og
læg smørklatter over.
Giv retten 12-15
min. ved fuld effekt til kartoflerne er møre.
Hvis din mikroovn
har grill (og skålen kan tåle det), så giv retten 1-2 min. under grillen.
Server som hovedret
til 2 eller som tilbehør/forret til 4 personer.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin