Her er en fiskeret med sæsonens sidste kål. Saucen bliver flot lysegrøn.
700 g kuller- el. torskefilet med skind
1 spsk olie
400 g spidskål eller savoykål i blade
1 tsk smør
300 g blandede svampe i mindre stykker
1 bakke karse
2 dl kaffefløde 13 %
2 spsk persille
Tilbehør: Nye kartofler
Skær fisken i portionsstykker, krydr med salt og steg fisken i olien med skindsiden nedad ved svag varme, indtil kødet er mælkehvidt.
Kom kålen i en gryde med lidt vand, salt og smør og damp det under låg til kålen er mør (det tager 6-10 min.). Hæld vandet fra.
Rist svampene på en pande.
Klip karsen. Blend fløde, karse og persille til det bliver let cremet.
Vend det sammen med kålen over svag varme - Sørg for at det ikke koger.
Suppler evt. med ekstra karse.
Anret kålen i en tallerken sammen med de ristede svampe og læg den skindstegte fisk ovenpå.
Server med kogte nye kartofler.
Grønsager pr. person: Ca. 200 g