Logo

Pølsegryde ret vild

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pølsegryde ret vild

 

Den populære røgede medister blandes her med svampe og gulerødder, til en rigtig lækker efterårsgryde med en let smag af vildt. Lækker gryde.

• Kantareller er som gulerødder rige på karotin og indeholder også niacin • Vælg gerne en mager pølse.

Forberedelse 10 min. Tilberedning 10-12 min. 4 Portioner

 

# Råvarer til Pølsegryde ret vild:

500 g mager røget medister

2 løg

1-2 spsk smør eller margarine

1 dåse kantareller eller andre svampe, ca.115g

1 gulerod

1 dl fløde 13%

1 spsk sennep

1 spsk tomatpuré

5 enebær

½ tsk rosmarin

½ tsk timian

2-3 dl oksebouillon (fond)

¼ tsk friskkværnet sort peber

 

* Fremgangsmåde:

1 Skær pølsen i tern.

Pil og hak løgene.

Smelt fedtstoffet på en teflonpande og steg pølse og løg.

 

2 Lad svampene dryppe af og tilsæt dem.

Skræl guleroden, skær den i små tern og kom også den i.

Rør fløden i og tilsæt sennep, tomatpuré, enebær, krydderurter og friskkværnet sort peber.

 

3 Spæd lidt efter lidt med bouillon til den har en passende konsistens.

Lad gryden simre sagte under låg, 10-12 min.

Server straks med kogte kartofler og en salat.

 

Tips & råd

 

Pølsegryde ret vild

En frisk agurkesalat smager godt til gryden. Sådan laver du den: bland 1 spsk groft salt, 1 spsk sukker. 1 spsk eddike og 1 agurk i tynde skiver.

Bland alle ingredienser godt og dæk med vand.

Drys masser af hakket dild over og lad det trække i mindst 1 time.

 

VARIATION

I stedet for pølse. passer det fint med strimlet kød af vildt eller magert okse- eller svinekød. Beregn noget længere kogetid.

 

PR. PORTION: Energi: Kcal 386 = kJ 1621

Kulhydrat 12 g Protein 17 g Fedt 30 g (70%) Fibre 2 g

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.809 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her