Mon ikke det er varmt nok til en grillaften ellers kan du
bage kartoffelpakkerne i ovnen og stege koteletterne på en (grill)pande.
4 personer. Arbejdstid: 35 min. Stegetid: ca. 20 min.
#
Marinerede nakkekoteletter:
4 nakkekoteletter
2 spsk olie
2 spsk citronsaft
1 tsk paprika
1 fed hvidløg
Kartoffelpakker:
600 g nye kartofler
1 fennikel
8 små tomater
1 bundt forårsløg
salt og peber
2 spsk olie
8 spsk vand
Spidskålssalat:
1 lille spidskål
3 spsk olie
2-3 spsk vin- eller æbleeddike
1 bundt purløg
*
Bland olie med citronsaft, paprika og presset hvidløg i en
frysepose.
Vend koteletterne godt rundt i marinaden i posen, og lad dem
marinere i mindst 1 time, og gerne til dagen efter i køleskabet.
Skrub eller skrab kartoflerne.
Skær dem i skiver på ca. 2 mm's tykkelse.
Skær fennikel i tynde skiver.
Skær tomater i skiver.
Rens forårsløgene. skær dem i skiver, og gem det grønne.
Læg 4 stykker stanniol på bordet, og læg 4 stykker bagepapir
ovenpå.
Fordel kartoflerne på de 4 stykker papir, og bred dem lidt
ud.
Læg fennikel, tomater og forårsløg ovenpå.
Krydr med salt og peber, dryp med olie og 2 spsk vand på
hver.
Luk pakkerne som madpakker.
Læg pakkerne på grillen ude i siden eller højt oppe, hvor
det ikke er for varmt, og lad pakkerne grille i ca. 20 min.
Åbn forsigtigt en pakke, og tjek om kartoflerne er møre
ellers grill dem lidt ekstra.
Snit spidskålen fint.
Rør olie med eddike, og vend kålen grundigt med dressingen.
Smag salaten til med salt og peber, og drys med snittet
purløg.
Dryp koteletterne af for marinade, og grill dem ved
middelhøj varme i 4-5 min. på hver side.
Drys med salt.
Åbn kartoffelpakkerne, og drys det grønne af forårsløgene på
toppen.
Server med spidskålssalat og koteletter.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin