12 små makrelfileter (bed fiskemanden skære dem ud)
1 bdt bredbladet persille
2 store citroner
1 agurk,
ca. 20 radiser,
1 bdt dild
¼ l piskefløde,
salt og peber, olivenolie
A. Makrellens fileter pensles på begge sider med olivenolie krydres med salt og peber og rulles med grofthakket persille på kødsiden.
Fileterne sættes på grillpinde med en citronskål imellem.
B. Agurken skrælles, halveres og befries for kerner, skæres i skiver af ½ cm's tykkelse, saltes let for at trække vandet ud, gerne Maldon Sea salt, der smager finest, agurkerne drypper af i en sigte.
C. Fløden tilsættes saft fra ca. ½ citron, uden omrøring, lad den stå i fred og ro i 10 min. og rør den sammen, og citronsaften gør fløden tyk. De skivede radiser og agurker vendes i fløden, smages til med salt og peber, hvis det er nødvendigt og tilsættes masser af skåret dild.
D. Makrellen steges på hed, penslet (olie) grill, serveres med agurkefløden og ristet rugbrød.
Herligt med en dram og en kold øl.