Prøv det - du bliver glædelig overrasket - det er vildt
lækkert ...
Til 4 personer. Tilberedningstid: ca. ½ time. Ikke
fryseegnet
#
4 ørreder à 250 g
½ citron
smør
salt, peber fra kværn
Fyld:
50 g smør
2 løg
2 hårdkogte æg
½ fennikel eller 2-3 stilke bladselleri
½ citron
dild
*
1. Rens og skyl ørrederne, tør dem med køkkenrulle.
Lad hoved og hale blive siddende, men skær gællerne af.
Gnid ørrederne med salt, peber og citronsaft og læg dem på 4
stykker folie, smurt med smør.
2. Rør smørret med citronsaft til fyldet.
Bland det med løgringe eller revet løg, grofthakkede æg,
fintsnittet fennikel eller bladselleri, dild, salt og peber.
3. Fordel fyldet i ørrederne, pak folien tæt rundt om dem og
læg dem på grillristen (ca. 12 cm fra gløderne).
Vend ørrederne en gang.
4. Serveres i folien med citronbåde, dildsmør og en
kartoffelsalat tilberedt af: kartoffelskiver, løgringe og fintsnittet fennikel.
Vend det i cremefraiche krydret med salt, peber, fintklippet
dild og karse.