Kager
100 g margarine
75 g hasselnødder
50 g sukker
2 æg
150 g mandelmasse/marcipan
75 g mandelmel (finthakkede mandelflager)
½ tsk bagepulver
1 ½ dl cremefraiche 38%
Forvarm ovnen til 175ºC.
Smelt margarinen og smør en tærteform eller bageform med lidt af det. Hak hasselnødderne groft og brun dem i ovnen.
Pisk sukker og æg hvidt, gerne med elpisker.
Herefter piskes den smeltede margarine i.
Mandelmassen rives groft på et rivejern og piskes sammen med mandelmel og bagepulver.
De afkølede nødder og creme fraichen vendes i massen.
Dejen hældes i formen og bages i ca. 25 minutter.
Server evt. råcreme eller frugtkompot til.