Logo

Morgenbrød

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Morgenbrød

 

Hjemmebagt morgenbrød kan smelte ethvert hjerte, og den gode overraskelse kan forberedes aftenen før. Arbejdstid: 30 min. Hævetid: 1¼ time Bagetid: 18-25 min. Fryseegnet.

 

#

25 g gær

3½ dl vand

2 spsk olie

1½ tsk groft salt

2 dl durummel

ca. 400 g hvedemel

Til pensling: æg eller vand

Drys: birkes eller mel

*

 

Rør gæren ud i lunt vand (maks. 37 °C).

Tilsæt olie, salt og durummel.

Bland hvedemelet i ad et par gange, til dejen har en passende konsistens.

Ælt dejen godt og stil den tildækket til hævning 1 time.

 

RUNDSTYKKER:

Del dejen i 10-12 stykker og form hver del til en bolle.

Lad rundstykkerne efterhæve 15 min. Pensl med æg eller vand og drys med birkes eller sigt et tyndt lag mel over.

Bag rundstykkerne 18-20 min. ved 200 °C.

 

HORN:

Rul dejen ud til en cirkel og skær den i 10-12 trekanter.

Rul hver trekant fra den brede ende mod spidsen og form til horn.

Lad hornene efterhæve 15 min.

Pensl med æg eller vand og bag hornene 18-20 min. ved 200 °C.

 

STORT BIRKESHORN:

Del dejen i 2 dele og rul hver del ud til en stor trekant.

Rul hver trekant fra den brede ende mod spidsen og form til et horn.

Lad hornene efterhæve 15 min.

Pensl med æg og drys med birkes.

Bag hornene ca. 25 min. ved 200 °C.

 

Tips: Du kan slå dejen op om aftenen, forme brødene og lade dem hæve i køleskab natten over:

Lav dejen som ovenfor, men brug kun den halve mængde gær.

Form straks dejen til morgenbrød.

Stil det formede morgenbrød på en bageplade med bagepapir, dæk med et fugtigt viskestykke og stil det i køleskab natten over.

Næste morgen: Lad morgenbrødet efterhæve 15 min. uden for køleskabet før bagning.

 

ALTERNATIV ET BRØD:

#

25 g gær
3 dl skummetmælk
2 tsk sukker
1 tsk salt
2 spsk olie
100 g sigtemel
100 g rugmel
250 g hvedemel
2 tsk anis
*


Lun mælken og udrør gæren heri.

Tilsæt olie, salt og sukker heri blandes de tre slags hvedemel samt anis, og dejen æltes godt igennem.

Lad hæve lunt i 35 min.

Slå dejen ned, ælt godt igennem og læg dejen i en smurt 1½ l. form.

Lad efterhæve i 35 min.
Brødet bages på nederste rille ved 200 °C i 45 min.

Tag brødet ud af formen og bag det yderligere 5 min.

Pensl det straks med vand og lad det køle på rist.

Er fryseegnet.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 




Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 4.707 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her