Logo

Grydebrød med durumhvede

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Grydebrød med durumhvede


Grydebrød kaldes af mange som verdens bedste brød og det er både lækkert og nemt at lave. Dejen er velegnet både til æltning i hånd og på maskine ...


# Ingredienser til 2 brød:
Dej:
1000 g durumhvedemel
7-10 g gær
20 g salt
ca. 700-740 g vand
*

 

Gæren smuldres fint i melet, salt og vand tilsættes, og dejen blandes og æltes til den er blank og smidig.

Afslut æltningen med at folde og forme dejen til en kugle som lægges til hævning i skålen – et lunt sted eller køligt natten over - tildækket med film eller viskestykke.

Lad dejen hæve til dobbelt størrelse.

Forvarm ovnen med støbejernsgryde med låg til 250 °C ved almindelig varme.

Sørg for at gryden er gennemvarm inden du bager i den.

Skrab dejen ud på et meldrysset bord.

Afgas den let, del den i to lige store klumper og fold og form dem til kugler, som lægges til efterhævning med oversiden nedad i meldryssede hævekurve.

Er din dej meget fugtig, kan du med fordel lægge et stykke stof i hævekurven og drysse med mel.

Lad dejen efterhæve til næsten dobbelt størrelse, men hold godt øje med den – især hvis dit køkken er meget varmt.


Tag gryden ud af ovnen (husk gode ovnhandsker), løft låget af og placer forsigtigt den ene dej i den helt rene gryde.

Snit evt. dejen med en skarp kniv og læg låget på.

Sæt gryden ind i ovnen og skru straks ned på 230 °C.

Bag brødet i 20 min med låg og herefter 18-20 min uden låg.

Lad låget ligge i bunden af ovnen, mens brødet bager færdigt.

 

Løft nu brødet ud af gryden og tjek om det er færdigbagt ved at banke på brødets underside og lytte om brødet lyder hult.

Rens gryden for overskydende mel, læg låget på og skru ovnen op på 250 °C igen.

Lad gryden blive gennemvarm inden du bager dit næste brød efter helt samme fremgangsmåde.

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (9 stemmer)
Siden er blevet set 1.866 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her