Dej:
250 g hvedemel
100 g smør/margarine
75 g ukrydret svinefedt
¼ tsk salt
2 spsk koldt vand
Fyld:
200 g syltet græskar
100 g sukker
½ tsk ingefær
½ tsk nelliker
½ tsk kanel
½ tsk revet citronskal
2 æg
½ dl mælk
2 spsk Maizenamel
Pynt:
2 dl piskefløde.
Saltet blandes i melet.
Smør og fedt skæres i mindre stykker og blandes med melet.
Dejen samles hurtigt med vandet.
Dejen må ikke blive varm og overæltet, hvis man vil have pien sprød.
Dejen pakkes ind i folie og lægges i køleskabet 1 times tid.
Græskarstykkerne hakkes på et bræt til de har samme størrelse som store ærter, hvorefter de røres med sukker, krydderier, æg, mælk og hvedemel i den nævnte rækkefølge.
Blandingen sættes i køleskabet.
Når dejen har stået en time, bredes den ud i en tærteform eller en dyb lagkageform (ca. 25 cm i diameter).
Dejen skal nå helt op til kanten af siderne.
Formen sættes i køleskabet i yderligere en time.
Ovnen tændes på 210ºC, og fyldet hældes i formen, når ovnen er varm.
Bages i 10 minutter ved 210ºC, hvorefter varmen dæmpes til 170ºC.
Pien bages i yderligere 30 minutter, til fyldet er fast.
Pien afkøles i formen og serveres i denne, da den er sprød og vanskelig at flytte.
Pien serveres med flødeskum eller cremefraiche.