Dej
35 g gær
100 g margarine eller smør
31/2 dl kærnemælk
1 dl sukker
½ tsk salt
½ tsk kardemomme
500 g hvedemel
Fyld
75 g margarine eller smør
1 dl reven kokos
100 g reven chokolade
1 æggehvide
Pynt
75 g overtrækschokolade
Reven kokos
Først tager I en lille gryde eller kasserolle og smelter margarinen deri, hvorefter I hælder kærnemælken i. Hæld blandingen op i en skål og mærk forsigtigt efter om den kun er lillefingervarm. Når den er det smuldrer i gæren i. Rør rundt til gæren er helt opløst. Hæld så sukker, salt, kardemomme og hvedemel i lidt ad gangen og rør rundt. Dejen skal være blød og smidig. Dæk skålen til med et viskestykke og lad dejen stå et lunt sted til hævning i ca. ½ time.
Rør imens margarine, kokos og chokolade sammen med æggehviden.
Når dejen er færdighævet, deler I den i to lige store portioner. Hvert stykke ruller I ud til en stor firkant som I deler i 12-15 lige store firkanter. På midten af hver firkant lægger I derefter en teske med chokoladefyldet, hvorefter I klemmer hjørnerne på firkanten sammen over fyldet, så I former en bolle. Sæt bollerne med sammenføjningerne nedad på en plade med bagepapir og lad dem efterhæve i endnu ½ time. Pensl bollerne med sammenpisket æg og bag dem i en forvarmet ovn ved 225ºC i 8-10 minutter.
Tag bollerne ud og stil dem på en bagerist, hvor de skal køle helt af inden de pyntes med smeltet chokolade, som I pensler ovenpå, hvorefter I til allersidst drysser lidt kokos henover.