Disse boller er virkelig gode både varme og kolde, eller
hvorfor ikke riste dem i ovnen. Prøv dig frem og find din favoritvariant.
• Fuldkornsmel er en god fiberkilde. • Yoghurt tilfører
kalcium som er vigtigt for skelettet.
Forberedelse 20 min. Tilberedning 35 min. 8 boller
# Råvarer til Boller med basilikum
9½ dl hvedemel
1⅓ spsk
bagepulver
½-1 tsk salt
1 spsk smør eller margarine
1½ dl groft hakkede basilikum blade
eller 1 spsk tørret basilikum
1½ dl letmælks yoghurt naturel
¾ dl fuldkornsmel
PENSLING:
1 spsk letmælk
1 spsk birkes eller sesamfrø
*
Fremgangsmåde:
1 Varm ovnen til 200 °C. Beklæd en plade med bagepapir.
2 Hæld mel, bagepulver og salt i en skål eller i
foodprocessoren.
Tilsæt fedtstoffet i små tern.
Fordel fedtstoffet jævnt i melet.
Tilsæt basilikum.
3 Bland yoghurt og 1¾ dl vand og tilsæt det gennem røret.
Kør kun maskinen så længe at mel- og yoghurtblandingen har
samlet sig til en blød dej.
Hæld dejen ud på et let melet bagebord.
Ælt fuldkornsmelet i. Form dejen til en bolle.
4Del dejen og form otte boller. Læg dem på bagepladen.
Snit bollerne med en skarp kniv.
Pensl med mælk og drys med birkes eller sesamfrø.
Tips & råd
Del dejen i otte dele: form dejen til et rektangel, del den
på langs, del derefter tværs over på midten og siden hver del midt over.
Alternativ: lav små fletninger ved at dele hver bolle i tre
dele.
Rul hver del til ca. 1½ cm tykke pølser. Flet pølserne
sammen.
Frysning: Læg bollerne i fryseposer, luk til og frys i op
til 2 mdr. Efter at have været frosne smager bollerne bedst varme. Varm
bollerne i ovnen eller rist dem let.
PR. % BOLLE: Energi: Kcal 146 = kJ 613
Kulhydrat 28 g Protein 4 g Fedt 2 g (12%) Fibre 2 g