![Boller - luftige med olie Alle har deres egen unikke opskrift på boller. Hvis du vil prøve noget lækkert og nemt, så prøv denne opskrift på luftige boller. Bollerne er perfekt til madpakken, som mellemmåltid eller til kaffen.](/images/articles/s2/2015/4/23/boller---luftige-med-olie.jpg)
25 g gær
4 spsk lunkent vand
2 dl mælk
4 tsk sukker
½ tsk salt
ca. 4 spsk olie (evt. rapsolie)
400 g hvedemel (3-4 dl)
*
Opløs gæren i det lunkne vand tilsæt halvdelen af melet og de øvrige ingredienser.
Ælt dejen og tilsæt efterhånden resten af melet.
Dejen skal hæve et lunt sted i 20 min.
Dejen deles i ca. 10 stykker og formes til boller.
Sættes på pladen og skal nu hæve i 3 kvarter-1 time.
Der må gerne ligge et fugtigt viskestykke over.
Pensles med æg/mælk.
Bages ca. 12 min. eller til de er gyldne ved 225ºC.
Tips: Selve hævningen er vigtig at overholde, det er den og olien der gør at de bliver luftige.