4 dl mælk
50 g margarine
1 spsk sukker
2 tsk salt
40 g gær
ca. 650 g hvedemel
æggehvide til pensling
Smelt margarine, hæld mælken i gryden og lad den blive fingervarm.
Rør gæren ud i lidt af mælken og hæld al væsken op i et dejfad.
Tilsæt sukker, salt og tilpas meget hvedemel til at give en smidig dej, der slipper hænderne. Lad den hvile tildækket i 20 minutter.
Slå dejen ned, tryk den ud i en plade og rul den ret stramt til en pølse. Læg pølsen i formen, dæk med folie og lad den hæve op til kanten af formen.
Bag brødet ca. 30 minutter ved 210ºC.
Tips: Opskriften passer til en form på 3 liter.