Tag tiden til at bage et focacciabrød med urter og brug det til madpakken eller spis det som tilbehør til supper og salater. Brødet her rækker til seks personer - 1 brød.
50 g gær
½ liter lunkent vand
1 spsk Maldon Sea-salt
2 spsk olivenolie
200 g durum hvedemel
ca. 300 g hvede hvedemel
Pensling og drys:
2 spsk olivenolie
1-2 spsk Maldon Sea-salt
friske kviste rosmarin, oregano, salvie eller timian.
Rør gæren ud i lidt af det lune vand og tilsæt det resterende vand samt olie, salt, durum- og hvedemel.
Slå og rør dejen glat. Den skal ikke æltes.
Dæk skålen til med plastfilm og lad dejen hæve lunt i 1 time.
Slå dejen let igennem, hæld den i en lille bradepande, 30x22 cm, med slip let-belægning.
Pensl brødet med olivenolie, tryk derefter brødet jævnt med fingerspidserne, så der bliver en masse små fordybninger.
Drys salt og urter på og sæt brødet i en kold ovn.
Tænd ovnen på 200ºC og bag brødet gyldent og sprødt i 45-60 minutter.