4 kalkunschnitzler á ca 150 gr
50 g mandelflager
50 g smør
1 æg
Tilbehør: Citronbåde
Krydr schnitzlerne på begge sider med salt og peber.
Hak mandelflagerne groft.
Pisk ægget sammen. Varm smørret på panden.
Vend schnitzlerne i sammenpisket æg og derpå i hakkede mandelflager. Steg dem 2-3 min på hver side og lad dem hvile et par min utildækket på et varmt fad.
Garnér med citronbåde og servér.
Tips: Champignon, flødestuvet, dampet spinat og små hvide kartofler, vendt i persillesmør, passer fint til. De mandelstegte schnitzler kan også serveres med en kold sauce, fx avocadopuré eller flødepeberrod.