600 g rejer gerne fra lage
1 tsk olivenolie
2 tsk paprika
1 tsk stærk chili
30 g revet parmesanost
200 g blandet salat
Lidt olivenolie
200 g groft brød
Dræn rejerne godt og læg dem i et ovnfast fad.
Hæld olie, krydderier samt parmesanost henover.
Gratinér rejerne i ovnen ved 190°C i ca. 5 minutter og servér dem med en blandet salat, som er skyllet, tørret og dryppet med lidt rigtig god olivenolie.
Nyd et godt stykke brød til.
Tips: Denne ret minder om middelhavslandenes "gambas", som er rejer i hvidløgs-olie, men er knap så fed.