Hjemmebagt morgenbrød kan smelte ethvert hjerte, og den gode
overraskelse kan forberedes aftenen før. Arbejdstid: 30 min. Hævetid: 1¼ time Bagetid: 18-25 min.
Fryseegnet.
#
25 g gær
3½ dl vand
2 spsk olie
1½ tsk groft salt
2 dl durummel
ca. 400 g hvedemel
Til pensling: æg eller vand
Drys: birkes eller mel
*
Rør gæren ud i lunt vand (maks. 37 °C).
Tilsæt olie, salt og durummel.
Bland hvedemelet i ad et par gange, til dejen har en
passende konsistens.
Ælt dejen godt og stil den tildækket til hævning 1 time.
RUNDSTYKKER:
Del dejen i 10-12 stykker og form hver del til en bolle.
Lad rundstykkerne efterhæve 15 min. Pensl med æg eller vand
og drys med birkes eller sigt et tyndt lag mel over.
Bag rundstykkerne 18-20 min. ved 200 °C.
HORN:
Rul dejen ud til en cirkel og skær den i 10-12 trekanter.
Rul hver trekant fra den brede ende mod spidsen og form til
horn.
Lad hornene efterhæve 15 min.
Pensl med æg eller vand og bag hornene 18-20 min. ved 200
°C.
STORT BIRKESHORN:
Del dejen i 2 dele og rul hver del ud til en stor trekant.
Rul hver trekant fra den brede ende mod spidsen og form til
et horn.
Lad hornene efterhæve 15 min.
Pensl med æg og drys med birkes.
Bag hornene ca. 25 min. ved 200 °C.
Tips: Du kan slå dejen op om aftenen, forme brødene og lade
dem hæve i køleskab natten over:
Lav dejen som ovenfor, men brug kun den halve mængde gær.
Form straks dejen til morgenbrød.
Stil det formede morgenbrød på en bageplade med bagepapir,
dæk med et fugtigt viskestykke og stil det i køleskab natten over.
Næste morgen: Lad morgenbrødet efterhæve 15 min. uden for
køleskabet før bagning.
ALTERNATIV ET BRØD:
#
25 g gær
3 dl skummetmælk
2 tsk sukker
1 tsk salt
2 spsk olie
100 g sigtemel
100 g rugmel
250 g hvedemel
2 tsk anis
*
Lun mælken og udrør gæren heri.
Tilsæt olie, salt og sukker heri blandes de tre slags
hvedemel samt anis, og dejen æltes godt igennem.
Lad hæve lunt i 35 min.
Slå dejen ned, ælt godt igennem og læg dejen i en smurt 1½
l. form.
Lad efterhæve i 35 min.
Brødet bages på nederste rille ved 200 °C i 45 min.
Tag brødet ud af formen og bag det yderligere 5 min.
Pensl det straks med vand og lad det køle på rist.
Er fryseegnet.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin