Logo

Græske brød

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Græske brød

 

I Grækenland bages brød ofte med olie og oliven, der gør brødene saftige og fyldige i smagen. Her er både små horn og boller, der som variation kan fyldes med tomat, timian og hvidløg. Nyd brødene som tilbehør til maden, som mellemmåltider eller til frokost.

Arbejdstid: 40 min. Hævetid: 1 time og 30 min. Bagetid: 15 min. Fryse-egnede. 16 horn eller 10 boller

 

#

25 g gær

2½ dl vand

2½ dl yoghurt naturel

½ dl olie

1 spsk honning

1 spsk citronsaft

100 g grahamsmel eller fuldkornshvedemel

2 tsk groft salt

ca. 400 g hvedemel

 

Horn med oliven:

100 g græske kalamata-oliven

 

Tomatboller med hvidløg:

4 tomater

3-4 fed hvidløg

2 stilke frisk timian eller 1 tsk tørret

 

Pensling:

ca. 2 spsk olie

*

 

Rør gæren ud i vandet og tilsæt yoghurt, olie, honning, citronsaft, grahamsmel og salt.

Tilsæt gradvist hvedemel og ælt dejen glat og smidig.

Tilsæt ikke for meget mel, da dejen ikke må blive for tør.

Lad dejen hæve et lunt sted til dobbelt størrelse ca. 1 time.

 

Horn med oliven: Skær olivenkødet fra stenene, hak det groft og ælt det i dejen.

Del dejen i to stykker og rul dem ud til cirkler på et meldrysset bord (ca 20 cm i diameter).

Del hver cirkel i 8 lagkagestykker, og tril dem til horn fra den brede ende.

Læg hornene på bageplade med bagepapir med spidsen nedad.

Lad dem efterhæve ca. 30 min. og pensl med olie.

 

Tomat-hvidløgsboller: Ælt dejen med hakkede tomater, finthakket hvidløg og timian.

Form til boller og sæt dem på bageplade med bagepapir.

Lad dem efterhæve ca. 30 min. og pensl med olie.

 

Bag horn og boller i ca. 15 min. ved 225 °C. Afkøl på bagerist.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.235 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her