En lillebitte skål til hver er nok, men den gode smag har man i munden 30 minutter efter - Til 6 personer
rørsukker 50 g
skummetmælk 3 dl
piskefløde 2 dl, kan erstattes af mælk for en fedtfattigere version
vaniljekornene fra ½ stang, gerne fed, polynesisk
kaffe 60 g, hele bønner, gerne en god single estate
æg 1 stk
æggeblommer 6 stk
rørsukker 40 g
De 50 g rørsukker skal bruges til at karamellisere brûléerne med, så kom sukkeret i en skål, og lad det stå i nogle timer, for at fjerne fugtigheden.
Tænd ovnen på 110°C.
Varm mælk og fløde op i en gryde.
Kom vanilje og hele kaffebønner i, og varm det op til lige under kogepunktet.
Pisk æg, æggeblommer og sukker sammen i en skål.
Tilsæt den varme mælkeblanding under konstant piskning, og si derefter.
Fyld cremen i små, ovnfaste skåle, sæt dem i en bradepande med lidt vand i bunden, og lad dem bage i ca. 30 minutter, til de er faste.
Lad dem køle af.
Drys det tørrede sukker over i et tyndt lag lige før servering, og karamellisér toppen med en gasbrænder eller i et par minutter under den rødglødende grill i ovnen.