500 g makroner
sherry
100 g mørk chokolade
100 g marcipan
100 g nougat
100 g rosiner
100 g valnødder
1 l piskefløde
8 blade husblas
1 dl cognac el. whisky
Der bruges 2 springforme..Hele makroner lægges tæt i bundene.
I mellemrummene som makronerne danner, fyldes der op med knuste makroner, så makronerne danner et ensartet lag i formene.
Makronerne stænkes med sherry, så meget som de kan trække.
Piskefløden piskes til skum.
I flødeskummet blandes: Chokolade hakket groft. Valnødder hakket groft. Marcipan, nougat skåret i tern og rosiner.
Husblasen lægges i blød i rigeligt koldt vand i 5 minutter.
Vandet knuges af husblasen som kommes i cognac der opvarmes til en temperatur så husblasen smelter.
Pas på ikke at opvarme til for høj temperatur, blot så husblasen smelter. Cognac og husblas afkøles lidt, og hældes herefter i en fin stråle i flødeskumsblandingen imens der forsigtigt røres i denne, så cognac blandes godt rundt. Der røres i blandingen indtil det begynder at stivne.
Flødeskumsblandingen hældes derefter over makronerne i de 2 forme.
Formene stilles koldt ca. 4 timer.
Pyntes evt. med ekstra valnødder og chokolade.