Friske frugter i sukkerlage med råcreme er altid populært.
Varier frugten efter sæson og smag. I denne frugtsalat har vi brugt en blanding
af melon, fersken, pære og æble. Husk, at råcremen skal tilberedes umiddelbart
før servering.
4 personer. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: 5 min.
#
800 g frisk frugt - gerne 3 slags
Sukkerlage:
3 dl vand (evt. halvdelen hvidvin)
250 g sukker
2 skiver citron
Råcreme:
2 æggeblommer
2 spsk sukker
½ vaniljestang
1½ dl piskefløde
*
Kog sukker og vand til sukkeret er opløst.
Tilsæt evt. vin sammen med citron i skiver.
Køl lagen helt af.
Vask alle frugter i koldt vand, selvom de skal skrælles.
Skræl melonen, og fjern kernerne.
Skær alle frugterne i små stykker, og vend dem i
sukkerlagen.
Pisk æggeblommer, sukker og vaniljekorn til tykt skum med en
håndmikser.
Pisk fløden til blødt skum, og vend det i æggemassen.
Server den kølige frugtsalat med råcreme.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin