Bunden:
50 g smør
100 g fint knuste makroner
25 g finthakkede hasselnøddekerner
Fromagen:
1 dåse ananasringe (560 g)
½ dl ananassaft (fra dåsen)
150 g cream Cheese
3 dl ymer
4 spsk sukker
2 tsk revet citronskal
3 blade husblas
Citron:
2 dl vand
85 g sukker
skallen af en citron i tynde strimler
Bunden:
Smelt smørret. Tilsæt makroner og hasselnødder. Bland det godt sammen. Anbring en springform (ca. 22 cm i diameter) uden bund på et serveringsfad. Kom makronmassen heri og pres den godt sammen.
Fromagen:
Hæld ananasringene til afdrypning i en sigte. Gem ca. 0.5 dl ananassaft. Rør Cream Cheese blød med ymer. Tilsæt flormelis og citronskal. Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 5 min. Skær ananasringene i små stykker og kom dem i osteblandingen. Træk husblasen op af vandet med det vand der hænger ved. Smelt den i en skål i vandbad. Afkøl husblasen med ananassaften og kom den herefter i osteblandingen under omrøring. Stil fromagen tildækket i køleskabet, til den er letstivnet, og man kan trække striber i overfladen. Fordel fromagen over bunden og stil kagen tildækket i mindst 2 timer.
Citronstrimler:
Bring vand og sukker i kog i en gryde. Tilsæt citronstrimlerne og lad dem koge ved svag varme og under låg i 20 min. Lad dem dryppe af i en sigte.
Pynt kagen med citronstrimler.