Logo

Bradepandekage med sommerbær

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Bradepandekage med sommerbær


Friske sommerbær er vendt sammen med vaniljemarengs og ristede mandler og bagt oven på en mazarinagtig bund. Kagen er nem at tilberede og smager skønt til både saftevand, te eller kaffe.

Arbejdstid: 45 min. Bagetid: 70 min. 1 kage/12-16 stk.

 

# Ingredienser til Bradepandekage med sommerbær:

Dej:

125 g blødt smør

125 g sukker

2 æg

125g hvedemel

1 tsk bagepulver

1 knsp salt

125 g marcipan

 

Fyld:

250 g solbær

250 g ribs

125 g mandler

1 stang vanilje

250 g sukker

4 æggehvider (ca. 125 g)

2 spsk majsstivelse

*

Sådan laves Bradepandekage med sommerbær:

Tænd ovnen på 180 °C.

Fór en bradepande (20 x 30 cm) med bagepapir.

 

Rens bærrene og tør dem i køkkenrulle.

Rist mandlerne i 3-4 min. på en tør pande og hak dem groft.

 

Dej: Rør smør og sukker luftigt og tilsæt æggene et ad gangen.

Sigt mel med bagepulver og rør det i dejen sammen med salt.

Riv marcipanen groft og vend den i.

 

Fyld dejen i formen og sæt den midt i den opvarmede ovn i ca. 20 min.

 

Marengs: Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og mos dem i sukkeret.

Pisk æggehviderne helt stive og pisk vaniljesukkeret i, så massen bliver sej og blank.

Vend majsstivelse, bær og mandler i marengsmassen og fordel det over den halvbagte kage.

 

Glat overfladen med en palet og bag kagen i yderligere ca. 45 min. - læg evt. alufolie over, hvis overfladen bliver mørk.

 

Tjek med en trætandstikker, om kagen er gennembagt.

Stil formen til afkøling på en rist i 10 min.

Løft kagen ud af formen, ved hjælp af bagepapiret, og stil den til afkøling på en rist.

 

Tips: Du kan også bage kagen med fx hindbær, blåbær eller brombær - eller brug en blanding.


Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 

----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 4.108 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her