Logo

Stenbiderrogn og blinis

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Stenbiderrogn og blinis

 

Stenbideren er en saltvandsfisk, der lever i de danske farvande. Om foråret har hunnen rogn, og de sælges friske eller som "dansk kaviar". Nyd dem med små friskbagte pandekager kaldet blinis.

Til ca. 450 g renset rogn. Arbejdstid: 25 min.


500 g urenset stenbiderrogn

2 tsk salt

evt. friskkværnet hvid peber

*

 

Snit hinderne op på rognen, og skrab den ud i en skål.

Hæld koldt vand på, og pisk i rognen med et piskeris, så alle løse hinder samles i riset.

Rens riset og fortsæt, indtil der ikke længere samles hinder i riset.

Hæld rognen i en sigte, og skyl med rent, koldt vand.

Lad den dryppe godt af, og krydr med salt og evt. friskkværnet hvid peber.

Stil rognen tildækket i køleskab, indtil den skal serveres.

 

TIPS: Rognen kan sagtens ordnes dagen i forvejen og er fryseegnet.

 

Blinis

De små pandekager bages i Ukraine med boghvedemel. Her har vi brugt en blanding af durum og hvede.

12 blinis eller ca. 24 miniblinis

Arbejdstid: 20 min. Bagetid: 10 min.

 

#

2½ dl lunken mælk

10 g gær

1 æg

1 tsk sukker

¼ tsk salt

50 g durumhvedemel

50 g hvedemel

25 g smeltet smør

*

 

Blend alle ingredienserne sammen, og lad dejen hvile i 30 min.

Bag dejen som små runde pandekager det gøres nemmest i en blinis- eller spejlægspande.

Server fx de små blinis med frisk stenbiderrogn, lidt cremefraiche og fintsnittet rødløg eller purløg.

 

TIPS: Frys evt. de små pandekager i mindre portioner, og tø dem i mikroovn, når de skal bruges.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.005 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her