Brød med ost Almindelig reven ost giver gærbrød en fin smag,
ligesom kvark, hytteost og flødeost sætter fylde og smag på gærbrød. Serveres
lune til supper, kød- og grønsagsretter eller til natmad med smør på.
3 stk. Tilberedningstid: 20-25 min. Hævetid, i alt: 1¼ time
Bagetid: ca. 15 min. Fryseegnet.
#
25 g gær
2½ dl mælk
1 æg
50 g reven ost, fx Danbo eller Samsø
450-500 g hvedemel (7-8 dl)
Til pensling:
1 æg
1-2 spsk groft salt
*
1. Smuldr gæren og opløs den i den lune mælk.
Tilsæt æg, reven ost og det meste af melet.
Slå dejen godt sammen.
Ælt resten af melet i lidt ad gangen.
Lad dejen hæve på et lunt sted i ca. 1 time.
2. Ælt dejen let sammen og del den i to portioner.
Rul dem til pølser i bagepladens længde.
Læg dem på bagepapir på bage- pladen.
Sørg for der er god afstand imellem brødene.
3. Klip dybe skrå snit i dejpølserne med en skarp saks.
Bred fligene til hver side, så de ligner grene.
4. Pensl brødene med sammenpisket æg og drys dem med groft
salt.
Lad dem efterhæve i 20 min.
Bag brødene på ovnens midterste rille ved 225 °C i ca. et
kvarter.
Variation: Saltdrysset på brødene kan erstattes af 3 spsk
fintreven ost, så må temperaturen nedsættes til 200 °C og bagetiden forlænges
med ca. 5 min.
Ostegrene
1. Tag alle ingredienserne frem.
Opløs gæren i mælken.
2. Tilsæt æg, reven ost og mel.
Ælt dejen godt sammen.
Lad den hæve ca. 1 time.
3. Rul dejen til 3 lange pølser.
Klip dybe snit på skrå og træk snipperne ud, så de ligner
grene.
4. Efterhæv brødene.
Pensl med æg og drys salt på.
Bag som angivet ved opskriften.