1 afpudset slag, ca. 1200 g
300 g hakket svinekød, ca. 10% fedt
100 g friske spinatblade eller ½ pk frossen, helbladet spinat
50 g kogt røget skinke
2 spsk rasp
½ tsk peber
1 ½ tsk tørret timian
1 ½ tsk salt
10 g smør
Saucen:
3 dl vand
2 dl rødvin
3 laurbærblade
2 tsk salt
6 fed hvidløg
½ tsk tørret timian
50 g kogt røget skinke
saucejævner
Bred slaget ud på bordet og dæk det med skyllede blancherede spinatblade.
Rør det hakkede kød med røget skinke, der er skåret i tern, rasp, salt, peber og timian til en fast fars. Dæk slaget med farsen.
Rul stegen sammen og snør den.
Brun rullestegen i smørret på alle sider i en gryde.
Tilsæt vand og rødvin sammen med laurbærblade, salt, upillede hvidløgsfed, timian og den røgede skinke.
Lad rullestegen simre ved svag varme i ca. 2 timer.
Vend den efter den første time. Si skyen, skum den og jævn den let.
Kog den godt igennem og smag til.