4 Personer
8 vagtler
1 spsk smør
1 spsk olivenolie
1 dl hvidvin
2 dl vand
1 terning hønsebouillon
1 spsk Maizena oprørt i lidt vand
100 g skovsvampe eller champignon
lidt smør
peber
det 3. krydderi
1 dl cremefraiche 18%
1 håndfuld frisk persille
nogle blade frisk basilikum
½ løg
2 fed hvidløg
*
Vagtlerne renses for resterende fjer og skylles ud- og indvendig. Derefter forberedes fyldet. Persille, basilikum, løg, hvidløg, og halv hønsebouillonterning hakkes fint, gerne i food processor. Blandingen fyldes i vagtlerne. I en stegegryde varmes smør og olie. Vagtlerne brunes let på alle sider, hvidvinen, peber og 3. krydderi tilsættes. Der skrues ned for varmen og vagtlerne får lov at braissere i 40 minutter. 2 dl vand og den anden halve hønsebouillonterning tilsættes. Der jævnes med Maizena oprørt i en smule vand. Svampene renses, skæres i mindre stykker og steges i nogle minutter i en smule smør. De tilsættes vagtlerne i saucen sammen med creme fraichen. Rør godt rundt. Der koges yderligere i nogle minutter. Klar til servering