Det siges, at smukke farver skærper appetitten. Disse
brogede og smagfulde schnitzler kommer ikke til at skuffe nogen. Festligt.
• Peberfrugt er en meget næringsrig grønsag. Den røde
peberfrugt indeholder mere C-vitamin end den gule og grønne.
Forberedelse 15 min. Tilberedning 20 min. 4 Portioner
# Råvarer til Svineschnitzler brogede:
4 skinkeschnitzler cl 125-150 g
2 røde peberfrugter
1 dl grønne oliven uden sten
½ dl rasp
2 æg
1 spsk olie
TILBEHØR:
4 dl couscous
½ gul peberfrugt
½ grøn peberfrugt
5 grønne oliven, hakkede
* Fremgangsmåde:
1 Rens de 2 røde peberfrugter og hak dem fint.
Hak olivenerne fint.
Bland peberfrugt og oliven med raspen i en dyb tallerken.
Bring 4 dl vand i kog.
2 Pisk æggene sammen i en dyb tallerken.
Vend schnitzlerne i ægget og lad overflødigt æg dryppe af.
Paner dem derefter i raspblandingen.
Tryk til med fingrene så paneringen sætter sig fast.
3 Opvarm olien ved jævn varme på en teflonpande.
Steg schnitzlerne ca. 5 min. på hver side til de er mørkt
gyldne, men pas på, at paneringen ikke brænder på.
4 Tilbehør: hæld det kogende vand over couscous-grynene.
Lad dem trække efter pakkens anvisninger.
Rens og hak den gule og grønne peberfrugt.
Rør couscousen løs med en gaffel og bland med peberfrugter
og oliven.
Server straks sammen med schnitzlerne.
Tips & råd
Anvend en kagerulle når du skal trykke schnitzlerne ud.
Tænk på at stegetiden mindsker jo tyndere schnitzlerne er.
Couscous er knust hvede og et typisk arabisk kulhydrattilbehør.
Couscous kan ligesom pasta og ris anvendes til mange retter.
PR. PORTION: Energi: Kcal 451 = kJ 1893
Kulhydrat 41 g Protein 38 g Fedt 15 g (30%) Fibre 5 g