Logo

Pirogger med kål og kartofler

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pirogger med kål og kartofler

 

En hjemmelavet gærdej med fyld af kartofler, kål og dild. De små dejpakker er gode til madpakken, som en snack eller som tilbehør til en varm suppe.

12 stk. Arbejdstid: 45 min. Hævetid: ca. 1 time. Stege-/bagetid: ca. 20 min. Fryseegnede

 

#

Dej:

25 g gær

3½ dl vand

1 tsk groft salt

2 spsk olie

100 g groft rugmel

ca. 450 g hvedemel

 

Fyld:

750 g kartofler

400 g hvidkål

2 løg

1 dl olie

1 bundt dild

2 tsk groft salt

friskkværnet peber

Pensling: 1 æg

*

 

SMULDR gæren, og rør den ud i lidt lunkent vand.

Tilsæt resten af vandet, salt, olie og rugmel.

Rør hvedemel i, indtil dejen er fast.

Ælt den glat og smidig, og lad den hæve tildækket i ca. 45 min. ved stuetemperatur.

 

KOG kartoflerne møre, og skær dem i terninger.

Steg fintsnittet kål og løg mørt under omrøring i olie.

Tilsæt evt. vand.

Bland med kartofler og hakket dild, og smag til med salt og peber.

 

ÆLT dejen igennem, og del den i 12 stykker.

Rul dem ud til cirkler (ca. 15 cm i diameter).

Læg en stor spiseskefuld fyld på den ene halvdel af hver cirkel, fold dejen sammen omkring fyldet til en halvmåne.

Pres kanten sammen med en gaffel.

 

SÆT piroggerne på bageplader med bagepapir.

Lad dem efterhæve i 20 min., og pensl med sammenpisket æg.

Bag piroggerne i midten af ovnen ved 200 °C i 20-25 min.

Afkøl på en bagerist.

 

NYD piroggerne som de er, eller server dem som tilbehør til suppe eller salat.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (9 stemmer)
Siden er blevet set 3.669 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her