En hel ret i sig selv, med sprøde svampe, et underfundigt gitter af blånende kartoffel, løg, sødme, slik, tapas, appetizer, smag og syre.
8 østers
Salat:
75 g kogte, pillede blå kartofler i skiver
(kogt med salt "en masse" og rosmarin)
25 g Karl Johansvampe i skiver
½ løg i tynde skiver
1 laurbærblad
0,7 dl lagereddike
0,2 dl vand
45 g sukker
1 knsp grov sennep
Salt, knust sort peber
30 g usaltet smør i tern
Fritterede blå kartofler:
2 blå kartofler
2 dl vindruekerneolie
Groft salt
Tilbehør:
Vild brøndkarse
jordnøddeolie
Salat: Lad 5 g smør bruse op i en gryde, sauter Karl Johansvampe, løgskiver og sennep let.
Tilsæt eddike, vand, sukker; laurbærblad og lidt knust sort peber.
Kog igennem og monter med resten af smørret.
Tilsæt de blå kartofler og stil salaten lunt, så den kan trække i ca. 20 minutter.
Varm salaten op igen ved servering og krydr på ny med salt og peber.
Åbn østerserne, tag dem ud af skallerne og stil på køl til senere.
Fritterede blå kartofler: Vask kartoflerne grundigt med en stål svamp, skær dem tyndt på et mandolinjern og skyl under rindende vand i ca. 5 minutter.
Varm olien op og kog kartoflerne sprøde.
Læg til afdrypning på køkkenrulle og krydr med salt
Anretning: Pocher østerserne ganske let i den varme kartoffelsalat Fordel salaten i 4 små kopper eller dybe tallerkener, pynt med vild brøndkarse, de fritterede blå kartofler og lidt jordnøddeolie.