småkager
5 æg
250 g sukker
1 knsp hjortetaksalt udrørt i 1 spsk rom
reven skal af 1 usprøjtet citron
½ tsk friskmalet hvid peber
½ tsk stødt kanel
½ tsk stødt ingefær
½ tsk stødt muskatnød
½ tsk stødte koriander
½ tsk stødt chili
½ tsk stødt kardemomme
750 g hvedemel
pensling:
1-2 spsk rom
75 g mørk farin
Pisk æg og sukker tykt. Bland alle ingredienser sammen med halvdelen af melet i ægge/sukkerblandingen. Ælt dejen fast med resterende hvedemel og læg den køligt til næste dag.
Tril dejen til valnøddestore kugler, sæt dem på en plade beklædt med bagepapir og bag kryddernødderne gyldne i ovnen ved 175ºC, 15-20 minutter.
Tag kagerne ud, pensl dem med rom og mørk farin, mens de endnu er lune, og lad dem afkøle. Eller vælg at lade kagerne afkøle og pensl dem med romglasur.