500 g hakket svinekød
2 skiver franskbrød
2 dl letmælk
1 løg
2 æg
250 g frisk spinat
sukker
1-2 rød peberfrugt
½ spsk olie
1 spsk hvedemel
150 g røget skinke i tern
Fjern grove stilke og skyl spinaten.
Damp den nogle få minutter. Lad den dryppe af i en sigte.
Afkøl spinaten, hak den groft og krydr den med ¼ tsk salt og ¼ tsk sukker.
Hvis der bruges frossen spinat, skal den tø og trykkes fri for væde, før den dampes og bruges som den friske spinat.
Skær skorpen af brødet.
Hæld mælken over og lad det stå i 10 minutter.
Skær ¾ af peberfrugten i tern og svits dem 3-4 minutter i olien. Afkøl.
Rør hakket svinekød med 1 ½ tsk salt.
Mos brødet til en ensartet masse og rør det i kødet sammen med hakket løg, ½ tsk peber og æg.
Del farsen i 3 portioner og læg den ene portion i en form med bagepapir
Rør den næste portion med spinat, peberfrugt, hvedemel og skinke og læg den i formen.
Læg den sidste portion fars øverst. Fold bagepapiret ind over farsen. Stil formen midt i en kold ovn.
Tænd ovnen på 175°C og bag patéen i ca. 50 minutter, til den er gennemstegt. Mærk med en kødnål. Kødsaften skal være klar.
Servér patéen lun eller kold skåret i skiver.
Pynt patéen med ¼ peberfrugt skåret i tynde strimler.