En hurtig og nem ting at lave. Ser flot ud og er ideel hvis man vil lave en smuk desserttallerken. Velegnet som ledsager til isdesserter og kan også lægges i lag med en god creme eller - frugt imellem. Har man nogle ituslåede blondekager tilovers kan de knuses og blandes i flødeskum. Det smager også godt.
150 g sukker
125 g smør
2 spsk fløde
2 spsk hvedemel
100 g nødder, groft hakkede
*
Det hele smeltes og røres sammen i en gryde. Koges få minutter. En lille skefuld ad gangen sættes på plade med bagepapir. Det er vigtigt med stor afstand, for dejen flyder meget ud.
Bages ved 200º til kagerne er lysebrune. Det varer 10-12 minutter. Hvis kagerne virker lidt fedtede, kan de lægges på et stykke køkkenrulle.