½ kg hakket oksekød
150 g røde linser
1 mellemstort løg
salt og peber
fedtstof til stegning
høvlet peberrod
persille
Skyl linserne under koldt vand og kog dem i 15 minutter i vand, der lige dækker (Linserne skal ikke lægges i blød).
Hæld dem i en sigte og lad dem dryppe godt af og svale.
Bland dem i det hakkede kød sammen med hakket løg.
Form farsen til bøffer, som krydres med salt og peber.
Steg dem på begge sider, til bøfferne er gennemstegte.
Kog evt. panden af med lidt bouillon og jævn til sauce.
Anret bøfferne med høvlet peberrod og hakket persille.
Kogte kartofler eller blot lidt groft brød kan serveres til.