Bagværk
1 ½ dl fløde
25 g gær
100 g smør eller margarine
6 dl hvedemel (350 g)
1 spsk sukker
½ tsk salt
1 æg
æg til pensling
FYLD:
50 g smør eller margarine
50 g hakkede hasselnøddekerner
3 spsk sukker
Fløden lunes, gæren udrøres heri. Fedtstoffet smuldres i melet. Fløde, sukker, salt og æg tilsættes, og dejen æltes sammen. Stilles til hævning et lunt sted i ca. 20 minutter.
Fyldet røres sammen.
Dejen slås ned og rulles ud i en stor cirkel. Cirklen deles i 12 trekanter. 1 tsk fyld lægges på hver trekant. Rulles sammen fra den brede ende mod midten og formes til horn.
Efterhæver på pladen i ca. 20 minutter, og bages ved 200° i ca. 15 minutter.