1,7 kg ribbensteg af kogestykke
1 ½ spsk groft salt
Farsering:
300 g magert hakket svinekød, max 10% fedt
1 tsk salt
¼ tsk peber
3 spsk havregryn
2 dl letmælk
1 skalotteløg
1 æble
6 svesker
35 g pistacie- eller valnøddekerner
Rødkålssalat:
500 g rødkål
1-1 ½ dl tyttebærsyltetøj
3 spsk vineddike
4 små klementiner
3 små pigeonæbler
Tilbehør:
17 skiver rugbrød
Rør hakket kød sammen med salt, peber og havregryn. Kom mælk i lidt efter lidt og stil farsen i køleskabet.
Hak løget. Skræl æblet og fjern kernehuset. Skær det og sveskerne i knap 1 cm terninger.
Bland alle tre ting, samt nøddekernerne i farsen.
Bed slagteren om at ridse sværen med ½ cm. mellemrum - uden at ridse i selve kødet.
Skær en åbning i stegen fra hver ende med en skarp, spids kniv.
Åbningen skal gå igennem kødet og omtrent ud til siderne.
Fyld farsen i stegen med en ske. Drys sværen med groft salt omhyggeligt ned mellem hver svær.
Læg stegen på risten i en lille bradepande, evt. med alufolie i bunden.
Stil bradepanden i den nederste halvdel af en kold ovn.
Tænd ovnen på 200ºC. Steg kødet i ca. 1 ¾ time. Lad stegen hvile utildækket ca. 20 min.
Kan serveres varm eller kold.
Snit rødkålen på tværs i meget tynde strimler.
Bland den sammen med syltetøj, eddike og klementiner i både.
Lad salaten trække mindst 1 time i køleskabet.
Fjern kernehuset på æblerne og skær dem i tynde ringe.
Bland dem i salaten, lige inden servering.