Billede indsendt af Anne Muñoz
Fasanbryst rullet i lufttørret skinke og basilikum - flamberet i marsala og cognac og serveret med kartoffelmousse, porre og glaserede rødløg.
# Ingredienser
1 fasan
3 tynde skiver parmaskinke, eller anden lufttørret skinke
1 bdt frisk basilikum
snor til opbinding
1 dl marsala
½ dl cognac
2 dl kraftig kalveglace
1 bagekartoffel
1 gryde med kogende vand
1 spsk cremefraiche 38%
1 spsk smør
1 hel porre
2 rødløg
2 dl rødvin
2 spsk brun farin
1 kryddernellike
2 allehånde
smør
* Tilberedning
Kartoflen skæres i mindre stykker og sættes over at koge.
Brystkødet skæres af kræet og rulles i skinken, der bredes ud og dækkes med et lag af frisk basilikum og bindes op med snor.
Rødvin og brun farin sættes over og koge med krydderierne.
Rødløg skæres i både og koges i lagen af rødvin og sukker.
Bryststykkerne brunes på panden og småsimrer/steges.
Porrestrimlerne blancheres i vandet ved kartoflerne til den bliver blød.
Kartoflerne sigtes og tørres lidt i gryden.
Kartoflerne blendes med lidt cremefraiche og smør - smages til med salt og peber.
Porre i små tern sauteres og vendes sammen med kartoffelmosen.
Bryststykkerne flamberes med cognac og marsala-bryststykkerne tages af panden og kraftig glace hældes på panden og koger op til sauce.
Porrebåndet lægges i udstikker - ca. 8 cm, og fyldes med kartoffelmos.
Bryststykket skæres op og lægges på toppen - omkring lægges både af rødløg der er sigtet for rødvinssirup, og til sidst lægges lidt sauce omkring.
Der pyntes med lidt frisk basilikum.