1 kalkunkølle, ca 1 ½ kilo
1 bundt persille
2 dl vand
Marinade:
2 tsk citronpeber
1 spsk olie
1 spsk soyasauce
Sauce:
1 lille porre
1 spsk olie
skyen fra kalkunen
75 g hakkede valnøddekerner
1 dl hvidvin
1 dl cultura
2 tsk Maizena
¼ tsk salt
Overlåret fyldes med groft hakket persille og lukkes med kødnåle. Køllen lægges i et ovnfast fad.
Ingredienserne til marinaden piskes sammen og smøres på køllen.
Køllen brunes midt i ovnen 15 minutter ved 225ºC.
Vandet hældes ved, og køllen steger færdig i ca. 90 min. ved 160ºC.
Mens køllen hviler under et stykke folie, laves saucen:
Porren skæres i tynde ringe, svitses i olie.
Skyen kommes i sammen med valnødder og hvidvin.
Snurrer i ca. 5 minutter.
Cultura og Maizena piskes sammen og røres i saucen.
Saucen koges igennem og smages til med salt.
Kalkunkøllen skæres i skiver og serveres med valnøddesauce, pillekartofler og grøn salat.