En risbund omslutter fyldet med bacon, løg, gulerødder og purløg.
Perfekt at servere til frokost eller til søndagsbrunchen. Fyldt af smag.
• Ris indeholder næsten intet fedt og er desuden en god
kulhydratkilde.
Forberedelse 20 min. Tilberedning 35 min. 6 Portioner
# Råvarer til Ristarteletter
2½ dl runde ris
olie til formene
2 æg
1 spsk hvedemel
Fyld:
2 skiver bacon
2 løg
2 gulerødder
1 dl hakket purløg
½ dl fløde
1 spsk hvedemel
1 tsk sennepspulver
½ tsk friskkværnet peber
1 æg
* Fremgangsmåde:
1 Smør 6 portionsforme med olie.
Sæt ovnen på 200 °C.
2 Bring en gryde med vand i kog (se anvisning på pakning).
Tilsæt risene og kog i 12 min, eller til risene er møre.
Lad dem løbe af og skyl dem i koldt vand.
Læg risene i en skål.
Tilsæt æg og mel. Bland godt.
3 Pres risblandingen ned langs med formens bund og sider, så
der dannes en tærtebund.
4 Hak baconet fint.
Pil løgene og hak dem fint.
Skræl og riv gulerødderne.
Opvarm en stegepande ved stærk varme og steg bacon og løg
til det er gyldent.
Læg bacon og løg i en skål og tilsæt gulerødder, purløg,
fløde, mel, sennep, peber og æg.
5 Fordel fyldet i formene og bag i 30-35 min, eller til
fyldet er fast.
Tag tarteletterne ud og server.
Tips & råd
Lidt vilde ris kan tilsættes de rundkornede ris.
Vilde ris bidrager med lidt ekstra smag og farve.
Forme med løs bund er nødvendige i denne opskrift.
Skær, med en lille kniv, langs med kanten på tærten og tryk
den ud nedefra.
PR. PORTION: Energi: Kcal 194 = kJ 814
Kulhydrat 27 g Protein 9 g Fedt 6 g (28%) Fibre 1 g