Løg er en af hovedbestanddelene i hverdagens madlavning. Løg
kan bruges både rå og tilberedte. Hvor de rå løg har en skarp smag fremstår de
milde og søde efter tilberedning.
Tips til tilberedning
• Løgene mister deres skarpe smag ved opvarmning, men de må
aldrig blive brankede, det gør dem bitre og uspiselige.
• Brug løg i tynde både i wokretter, salater og sammenkogte
retter.
• Bag hele pillede løg i ovnen sammen med stegen.
• Stegte løg med æbler og timian er godt tilbehør til
kødretter.
• Stegte, bløde løg steges ved lav varme i lang tid.
• Mildere løg til salaten: Læg løgringe eller hakkede løg i
kold vand i 15 minutter. Voila, så nemt bliver de mildere.
Koldmarinering af løg
Du får lækre bløde løg ved at skære dem i tynde skiver,
lægge dem i et dørslag og drysse med salt. Kram dem, så de falder sammen og lad
dem trække en halv time. Skyl løgene fri for salt, kram dem tørre i køkkenrulle
og du har de dejligste bløde, milde løg til salaten.
Vidste du at...
At der findes mange sorter af løg i både røde, gule og hvide
farver. Hver løg-type har sine fordele i madlavningen.
Opbevaring
Opbevar tørrede løg tørt og køligt væk fra andre madvarer,
da de kan afgive smag.
I sæson
Januar til December