Er man heldig, kan man stadig finde slik, der 'prikker' på tungen, når små luftbobler eksploderer. Server kagerne for børn og se deres overraskede ansigter!
18 cupcakes:
225 g usaltet smør
225 g sukker
225 g hvedemel
2 ½ tsk bagepulver
4 æg
1 tsk vaniljeekstrakt
Glasur: og pynt
115 g usaltet smør
225 g flormelis, sigtet
1 tsk vaniljeekstrakt
2 poser 'prikkende' slik med frugtsmag
Varm ovnen op til 175°C og læg 18 papirforme i muffinforme.
Rør alle ingredienser kagerne sammen i en stor skål med en elektrisk håndmikser, til dejen er glat og bleg - det tager 2-3 minutter.
Fordel dejen i papirformene og bag kagerne i 20 minutter.
Tag formene ud af ovnen og lad dem køle af i 5 minutter.
Løft papirformene op af formene og lad kagerne køle af på en rist.
Lav glasur: Rør smør, flormelis og vanilje sammen i en skål, til det er glat.
Smør glasuren på kagerne og drys med det 'prikkende' slik.
Opbevar kagerne uden glasur og pynt i en lufttæt beholder i op til 2 dage, eller frys dem i op til 3 måneder.
Variationer:
Prikkende cupcakes med ingefær
Følg basisopskriften.
Tilsæt 1 tsk stødt ingefær og 3 spsk kandiseret ingefær til dejen, når den er rørt sammen.
Prikkende cupcakes med kirsebær
Følg basisopskriften.
Tilsæt 100 g hakkede kandiserede kirsebær til dejen, når den er rørt sammen.
Prikkende cupcakes med ananas
Følg basisopskriften.
Tilsæt 100 g hakket tørret ananas til dejen, når den er rørt sammen.